Derfor skal du udskifte din eksisterende energikilde med en varmepumpe

Varmepumpe1

Grøn energi er noget, der i stigende grad har vundet ind på det danske marked her i de senere år. Dette skyldes i høj grad, at Danmark i øjeblikket er i gang med en grøn omstilling af energisektoren, der skal medvirke til bekæmpelsen af klimaændringer og samtidig fremme de vedvarende energikilder. Denne omstilling skal medvirke til en reducering af udledningen af CO2 og samtidig bane vejen for en fossilfri fremtid. Her er varmepumper et af mange virkemidler, som skal hjælpe til denne omstilling.

En varmepumpe er en energieffektiv og miljøvenlig løsning til opvarmning af hjemmet. Hvis du evt. udskifter et gammelt olie- eller gasfyr med en varmepumpe, kan du reducere dine varmeudgifter væsentligt, samtidig med at du bidrager til et godt miljø. En varmepumpe er altså en sikker fremtidig investering.

Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Overvejer du at skifte din eksisterende varmeløsning til boligen ud med en ny eller supplerende energikilde, så kan en varmepumpe være et god løsning. Når du skal gøre op med dig selv, hvilken varmepumpe du skal vælge, så skal du først finde ud af, om du ønsker en hel ny varmeforsyningsløsning, eller om du blot har brug for et supplement til din eksisterende varmeløsning. Her er der i alt tre forskellige slags varmepumper; jordvarme, luft til vand-varmepumpe og luft til luft-varmepumpe.

  • Jordvarmepumpe: En jordvarmepumpe er en primær varmekilde, som leverer både vand og varme til boligen. Denne varmekilde får sin energi fra jorden via væskeholdige slanger, som er gravet dybt ned i jorden. Dette er den mest effektive løsning, men samtidig også den dyreste. Samtidig så kræver denne løsning også, at du har et tilstrækkeligt stort areal til jordvarmeslangerne, der skal graves ned i jorden.
  • Luft til vand-varmepumpe: En luft til vand varmepumpe er ligeledes en primær varmekilde, som leverer både vand og varme til boligen. Denne løsning er et alternativ til jordvarmepumpen, men kræver derimod ikke at du har et tilstrækkelig stort haveareal til rådighed. Denne løsning er dog heller ikke helt så effektiv som jordvarmepumpen, men i langt de fleste tilfælde er det stadigvæk en fordelagtig løsning, og så er det samtidig også en noget billigere løsning end jordvarmepumpen. Luft til vand-varmepumpen kan anvendes hele året, men er mest effektiv ved temperaturer over 7 grader.
  • Luft til luft-varmepumpe: En luft til luft varmepumpe er en sekundær varmekilde og fungerer altså udelukkende som supplement til din eksisterende varmekilde. Den kan eventuelt supplere el-radiatorer i helårshuse og sommerhuse med elvarme. Denne varmekilde henter sin energi fra udeluften og, ved hjælp af en blæser, sender varme ind i huset. Denne løsning giver desuden ikke varmt brugsvand, så hvis du også ønsker dette, vil en af de øvrige løsninger være det optimale valg.

Jordvarmepumpe2

Fordele med en varmepumpe som energikilde

Der er som sagt mange fordele ved at udskifte sin eksisterende varmeforsyningsløsning med en varmepumpe. Nedenunder får du et overblik nogle af disse fordele:

  • Miljøvenlig løsning
  • Gode besparelser på varmeregningen
  • Nem betjening
  • Høj driftsikkerhed
  • Indeklimaet forbedres markant
  • Risikoen for fugtgener og sundhedsskadelige svampe mindskes
  • Konstante behagelige temperaturer i dit hjem året rundt
  • Lav fremløbstemperatur, der er velegnet til vandbåren gulvvarme